Bliv medlem

Det er gratis at være medlem af Wolfpack Group. Når du melder dig ind i foreningen bliver du medlem på livstid (eller så længe du ønsker det).

Som medlem vil du få rabatter på særevents og have mulighed for at deltage i den årlige kajaktur som ligger i sommerferien, samt eventuelle andre ture, der arrangeres i løbet af året.

Det står dig frit for hvor meget du som medlem ønsker at deltage i fællesskabet. Du kan komme til træninssessionerne og gå hjem igen med god samvittighed, du kan hjælpe til med praktiske opgaver i forbindelse med kajakturen, Move Copenhagen og andre arrangementer, og du har også mulighed for at blive en aktiv del af bestyrelsen og være med til at træffe beslutninger om foreningens fremtid.

Du kan deltage i træningen på to måder: Sæson-tilmelding eller drop-in.

Sæson-tilmelding

Du kan betale for en hel sæson ad gangen og dermed frit deltage i alle træningssessioner i den pågældende sæson.

Pris: 1200 kr pr sæson (forår: februar til juni; efterår: midt-august til januar)

Du kan betale via MobilePay: 53634

Drop-in

Hvis du ikke har mulighed for at træne med os så ofte, men stadig gerne vil deltage en gang i mellem, kan du betale en drop-in pris. Du kan frit komme til de træningssessioner, der passer dig, og deltage på lige fod med alle andre uden nogen binding. Ingen tilmelding er nødvendig for at deltage som drop-in gæst.

Tirsdagstræning, drop-in: 100 kr.

Søndagstræning, drop-in: 150 kr.

Du kan betale via MobilePay: 53634


Du bliver medlem af foreningen ved at udfylde vores blanket her:

Du kan også blot dukke op til en af vores træninger og snakke med instruktøren om indmeldelse.