Hvad er vi?

Wolfpack Group er Københavns forening for bevægelse i by og natur.

Vores primære formål er at genindføre glæden ved fysisk aktivitet og friluftsliv. Dette sker ved at kombinere strukturerede øvelser med leg, så det bliver sjovt at bevæge sig igen. Sessionerne har fokus på bevægelse, styrke, mobilitet og foregår både på land og til vands, og er inspireret af blandt andet kampsportens og gymnastikkens verden. Sessionerne muliggør ligeledes at få et mere afklaret forhold til sin krop. Hos Wolfpack Group finder vi dette yderst vigtigt, da det styrker selvtillid, livskvalitet og sundhed på længere sigt. Wolfpack ønsker dermed at være et seriøst alternativ til de mange træningstilbud, der florerer.

Wolfpack er en frivillig organisation, hvilket vil sige, at der ikke tjenes penge på Wolfpacks aktiviteter. Alle(fra bestyrelse til instruktøre) involverede i Wolfpacks drift arbejder gratis og er drevet af passion. Indtægterne fra medlemspriser mm. går udelukkende til driften af Wolpacks aktiviteter.

Wolfpack har også en ambition om at styrke relationerne mellem deltagerne, fordi vi er overbeviste om, at et afklaret forhold til egen krop også vil medføre et stærkere fælleskab. Fælleskabfølelsen skabes blandt andet ved, at medlemmerne får testet deres grænser.

Derudover har Wolfpack som formål at samarbejde med aktører indenfor motions-, friluftlivs- og kostområdet. På den måde vil Wolfpack være synlig i offentligheden.

Vores ambition er at alle tager del i sessionerne, på tværs af alder og niveau. På den måde forsøger vi at gøre op med en konstant tendens til at opdele udøvere indenfor fysisk aktivitet efter evne i specifikke og lukkede forløb.

Foreningens værdier er; mangfoldighed, respekt, engagement, udfordring og mod.

Wolfpacks formål er at:

  • Genindføre glæden ved fysisk aktivitet
  • Skabe et afklaret forhold til egen krop
  • Styrke sundhed og selvtillidsfølelsen
  • Skabe et stærkt og fleksibelt fællesskab
  • Samarbejde med forskellige aktører
  • Være et seriøst sundheds- og motionsalternativ
  • Aktivere børn og voksne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *